|
|
| Holbæk Museum efterlyser forskellige arbejdsredskaber, foto, arkivalier og genstande fra Knabstrup Teglværk og Lervarefabrik så museets samling og viden om denne arbejdsplads kan blive så dækkende som mulig. |
Hvem er personerne på nedenstående billede? |
|
| Ved du hvem personerne er eller kan du hjælpe med nogle af de andre
efterlysninger, så skriv dem venligst i nedenstående rubrik og tryk på "send"
- tak! |
| Arbejdsredskaber: Forskellige arbejdsredskaber som skabeloner til sprøjteglasering, arbejdstegninger, cavelette, modelerpinde samt gibsmodeller og forme. Arbejdsredskaber fra teglværket bl.a. støbeform til håndstrøgne mursten og trillebør.
Film: Museet er interesseret i film der er optaget på Knabstrup. Vi ved at der i 1940erne ? blev optaget en film der bl.a. viser arbejdet på flisefabrikken og i pottemageriet. En del af filmen er bevaret på video. Hvornår og af hvem blev filmen optaget ? Hvor er filmen idag ?
Foto: Museet er interesseret i at erhverve foto der viser arbejde og fritid på Knabstrup. Vi er også interesseret i oplysninger om personer på nogle af de foto museet allerede har.
Arkivalier: Vi efterlyser lønsedler, lister over hvad og hvor meget der blev lavet på en dag, lister over ansatte på Knabstrup, kataloger, reklametryksager, avisreklamer o.l.
Genstande: Museet er interesseret i at erhverve genstande så museet får en så representativ samling af produkter fra Knabstrup. Det kunne bl.a. være håndstrøgne mursten, fliser og kakler, gravkors og gravringe, urtepotter, havefigurer, fuglebade, unikagenstande, figurer og eksempler på fusk. Vi er også interesseret i genstande fra de to virksomheder Aksini og Mørkøv Keramik/Stogo Stentøj. |