| Hovedmenu | Historie | Kulturlandskab | Ledelse | Medarbejdere | Produktion | Færdige produkter | Hvor har vi det fra? |
|---|
| Undermenu | Bygningerne | På arbejde | Forme & farver |
|---|
![]()
Formgiver
Den industrielle designer eller kunsthåndværker skabte det ønskede produkt ud fra arbejdstegninger og ideer, der var blevet forelagt ledelsen. I de første år stod Wünsche-familien for den tekniske ledelse. Blandt de formgivere, der har kendetegnet Knabstrup Keramik, er kunstneren Johannes Hansen
Efter modellen er skabt skal produktet fremstilles, det blev blandt andet gjort på følgende måder:
Billedtekst: Kirsten Günther, drejning af model, ca. 1970
Presning
Den første form på fabrikken var en pottepresser. Den største her i landet anno 1907. Formen bestod af jern, hvori lermassen skulle presses; jernformen blev først smurt med olie eller tran for bedre at kunne slippe formen. Men dette besværliggjorde begitningen og glaseringen. Der skulle flere brændinger til, for at glasuren kunne holde.
Billedtekst: Knabstrupstellets kop presses.
Støbning
Produktet med den ønskede form blev støbt i en gipsform. Derefter blev der taget en afstøbning af gipsmodellen. Afstøbningen forsegledes, så den ikke var porøs. I moderformen, som denne kaldtes, støbtes arbejdsforme i gips. Flydende ler hældtes i gipsformen. Formen stod fyldt med ler i ca. 2 timer. Gips, der i sig selv er meget porøst, sugede vandet ud af leret nærmest formen. Efter ca. 2 timer hældtes det resterende ler ud og et hult "emne", stod i gipsformen til næste dag, hvor det var blevet læderhårdt og lige til at tage ud af formen.
Billedstekst, venstre: Støbning af væg-saltkar i Pernillestellet. den flydende lermasse har stået ca. 3 timer i gipsformen, som har suet vand ud af massen. Den overflødige lermasse hældes ud igen.
Billedtekst, højre: Lakering af moderform, som gipsformen støbes efter. ca. 1970.
Overdrejning
Her blev den bløde klump ler lagt i eller på gipsforme, der stod i en såkaldt rollermaskine, der roterede. Rollermaskinens overdel pressedes ned i leret og dannede yder- eller inderside af "emnet".
Billedtekst: Rollermaskinen; overdrejning af en klump ler til en dyb tallerken i stellet Nøddebo, ca. 1970.
Dekoration
Udsmykning før glasering - enten ved reliefpåklæbning, porcelænsmaling eller forskellige begitninger.
Begitning
En tynd lermasse tilsat farve, som krævede forglødning før endelig brænding, hvor farven trådte frem.
Glasering
Glasuren påførtes enten ved dypning eller sprøjtning. Herefter brændtes produktet i gas- eller elektroovn, hvorved glasuren smelter og træder frem. I 1948 byggedes den elektriske tunnelovn på lervarefabrikken.
Brænding
Lertøj brændtes ved ca. 1040 grader celcius, stentøj ved 1280 grader celsius. I 1948 byggedes den elektriske tunnelovn. I løbet af 27 timer skubbedes vogne med emnerne automatisk gennem ovnens 3 dele - forvarme- , brand- og afkølingszonen. Ovnen brændte i døgndrift og blev passet i 12 timers vagter