HovedmenuHistorieKulturlandskabLedelseMedarbejdereProduktionFærdige produkterHvor har vi det fra?
Direktør Frida Schou - en patriarkalsk kvinde
UndermenuGrundlæggeren & EfterfølgerenDirektør Frida Schou - en patriarkalsk kvinde

Direktør Frida Schou Henrik Schou havde 6 børn, heraf kun 1 søn, som ikke ønskede at overtage produktionen. Dette fik ham til at nægte en af sine døtre, Frida Schou, sin underskrift på en ansøgning til sygeplejeskolen. Hun var udset til at skulle drive faderens værk videre, en for sin tid noget modig beslutning. Som 22-årig blev hun sendt til Mullerup Teglværk, hvor hun blev bestyrer, dels for teglværket, dels for et par gårde, som hørte til virksomheden. Da hun i 1926 blev hentet hjem til Knabstrup igen, var det for at bistå sin fader de sidste år af hans levetid. 1928 døde H. Schou, og Frida Schou overtog driften. Statsminister Stauning på besøg på Knabstrup Teglværk
Det lykkedes F. Schou at klare Knabstrups produktion igennem den generelle økonomiske krise i Danmark i 1930'erne, og hun forblev leder helt indtil 1968, hvor hun i en alder af 76 år trak sig tilbage. Det var altså hende, der drev Knabstrup i de produktive og succesrige år, hvor Knabstrup keramik blev landskendt og uundværlig for mange husmødre.

Frida Schou var ikke typisk for sin tid, men derimod en kvinde, der turde bryde med tidens normer. Hun besad lederegenskaber og ønskede at udnytte dem. Udover sit arbejde havde hun mange tillidsposter bl.a. bestyrelsesformand for Kirkens Korshær og som formand for Skandinavisk Moler Industri. Mange undrede sig over at se en kvinde på en lederpost, enkelte medarbejdere nægtede at arbejde for en kvinde. Efter nogle år blev det imidlertid synligt for de fleste, at hun formåede at drive værket og fabrikken, da Knabstrups produktion og salg gik strålende. Offentligt holdt hun lav profil, idet hun havde sin egne synspunkter på livets værdier; "Jeg misunder mændene det kammeratskab, de har. Har de været til møder, går de ud og får en øl og hygger sig bagefter, hvilket er helt utænkeligt for kvinder. Er jeg til selskaber, forsvinder mændene efter middagen, mens kvinderne sidder tilbage og taler børnevrøvl, pigesjov og husholdningsproblemer. Det er jo ikke til at holde ud..." (Holbæk Amts Venstreblad 1.4. 1980). Man kan sige, at hun var af den gamle skole dvs. autoritær og striks. Der var ingen tvivl om, hvem der bestemte, men udtalelser fra medarbejdere vidner om en også retfærdig og god person. Hun døde i 1980, hvor hun var flyttet ud i Gørlevområdet ved en af de gårde, hun som ganske ung havde drevet. Hele sin tid som direktør boede hun på teglværkets grund.

Direktørboligen Mange industrier var i slutningen af 1800'tallet og begyndelsen af 1900'tallet placeret på landet og bar det karakteristiske præg af miniature-samfund - et fabrikssamfund. Infrastrukturen var ikke så veludbygget som i dag og transportmulighederne yderst begrænsede. Derfor boede direktøren på teglværkets grund. Den nuværende direktørbolig er bygget i 1930´erne og er tegnet af den kendte arkitekt Steen Eiler Rasmussen.