| Hovedmenu | Historie | Kulturlandskab | Ledelse | Medarbejdere | Produktion | Færdige produkter | Hvor har vi det fra? |
|---|
| Undermenu | Gods - landsby - stationsby | Den gode jord |
|---|
![]()
Geologisk var der grundlag for opførelsen af en fabrik med de gode og rigelige forekomster af ler i jorden omkring Knabstrup Herregård. Leraflejringerne er blevet betegnet som Danmarks bedste. Øverst lå rødleret, der anvendtes til fabrikation af tagsten. Rødleret havde et meget lavt indhold af sand og kunne derfor brænde meget tæt, og resultatet blev en usædvanlig god og vejrbestandig tagsten. Under rødleret fandtes det såkaldte murstensler, der var blandet med lidt grovere og finere sand og med en gullig farve. Derunder fulgte mange meter dybt blåt plastisk ler, som både var yderst velegnet til fabrikation af mursten og lervarefabrikationen, som H. Schou startede i 1907. Desuden var der økonomisk grobund for en teglstensproduktion, da flere og flere huse fra midten af 1800-tallet blev bygget med teglmursten istedet for bindingsværk.