| Hovedmenu | Historie | Kulturlandskab | Ledelse | Medarbejdere | Produktion | Færdige produkter | Hvor har vi det fra? |
|---|
| Undermenu | Fabrikssamfundet | Hvordan så de ud? | Familiehistorier | De polske sæsonarbejdere | De tyske mestre |
|---|
![]()
Foruden de uddannede udenlandske håndværkere, var der brug for anden udenlandsk arbejdskraft på Knabstrup. I lønregnskabet fra eksempelvis 1898 ses det, at Henrik Schou havde ansat polske sæsonarbejdere. En sammenligning af lønnens størrelse viser, at det nok ikke kun var et akut behov for arbejdskraft, men samtidig en genvej til billigere arbejdskraft. Der var en generel indvandring af polakker omkring århundredeskiftet i Danmark, og Knabstrup gjorde også brug af dette. Indvandringen antog så stort et omfang, at regeringen greb ind og sikrede polakkerne imod misbrug af både danske arbejdsgivere og egne landsmænd, der fungerede som entreprenøre ved gennemførelsen af "Polakloven". Polakkernes levevilkår i Polen var yderst ringe, og det var derfor attraktivt at arbejde i Danmark til en højere løn, omend den var lavere end det danske lønniveau. Enkelte polakker arbejdede fast og boede i fabrikkens arbejderboliger.