HovedmenuHistorieKulturlandskabLedelseMedarbejdereProduktionFærdige produkterHvor har vi det fra?
Fabrikssamfundet
UndermenuFabrikssamfundetHvordan så de ud?FamiliehistorierDe polske sæsonarbejdereDe tyske mestre

Arbejderboligerne 1897 Lige ved fabrikken opførtes en del boliger til arbejderne, og en helt lille by voksede op. I 1880 var der 10 familier med 46 personer, hvoraf 10 arbejdede på fabrikken. Det var i 1921 vokset til 34 familier med 165 personer, hvoraf 40 arbejdede på fabrikken. Det var først og fremmest de fastansatte, som boede her.

Beboerne udgjorde en blandet gruppe. Forvalteren kom i 1880 fra Korsør-egnen, i 1921 fra Antvorskov. Begge steder havde Schou-familien teglværker, og man importerede know-how derfra. Ellers var de fleste på denne tid arbejdsmænd eller håndværkere, som stammede fra egnen. En hel del opgav sidste opholdssted som Mørkøv - de har nok boet i Knabstrup Stationsby og ventet på en bolig ved fabrikken. Vi kan se, hvordan et par af familierne på dette tidspunkt havde indrettet sig i arbejderboligerne.

Omkring 1918 slog en ny gruppe sig ned i nogle af arbejderboligerne, nemlig to polske familier. Polakker havde i mange år arbejdet i sommerhalvåret, men enkelte blev der nu fast. De to familier havde tidligere arbejdet i Slagelse, måske på Schou-familiens teglværk i Antvorskov.

Luftfoto af arbejderboligerne
På selve fabrikken var der omkring 1900 flere grupper. De fastansatte arbejdsmænd udgjorde på dette tidspunkt næsten 100. Lønnen kan være svær at bedømme ud fra regnskaberne, men lå på en 20 -25 kr. om ugen, hvad der var lidt over landsgennemsnittet. De godt 10 fastansatte håndværkere lå lidt højere. Kvinderne, hvoraf omkring 40 arbejdede i sæsonen (fra ca. 1.april til 1.november) fik ca. 10 kr. I samme periode var der ca. 40 polakker, hvoraf de fleste kvinder var på det samme lønniveau som de danske kvinder.

Ud over disse var der i sæsonen også mange arbejdsmænd, som kom fra landsbyerne omkring teglværket.