Tekstil æstetik - nytolkning af dansk kulturarv
I bogen afdækkes hidtil ukendte sider af de hvide bondetekstiler fra 1800-tallet - både de såkaldte hedebobroderier, men især andre tekstiler fra samme periode. Der fokuseres på tekstilernes udtryksmuligheder og brug af symboler, og der fortælles om trådenes forunderlige veje og vildveje og om motivernes livsnære budskaber.
På denne dag tilbydes bogen til en særlig præsentationspris.
Nettets mystik - workshop om filering
I workshoppen kan deltagerne stifte bekendtskab med den gamle teknik filering, der bruges til fremstilling af net anvendt bl.a. til fiskenet og broderi. I nettet kan der syes pyntesting i forskellige mønstre, og på bondebroderierne fremstår disse ofte som grafiske fortællinger med deres anvendelse af symboler på liv og død, tro og håb. Fra Midt- og Vestsjælland ses særligt mange broderier af denne type.
Tekstil æstetik - grafiske fortællinger i broderi og vævning
På særudstillingen kan der ses et udvalg af bogens tekstiler, der til daglig beror på de fem kulturhistoriske museer i Kalundborg, Sorø, Haslev, Greve og Holbæk. Der er lagt vægt på at vise filerede tekstiler. Bondekonerne har haft et skarpt øje for teknikkens grafiske muligheder og dertil en evne til at fremtrylle både humoristiske og fascinerende tekstile udtryk.
Udstillingen åbner den 5. november på Håndarbejdets Dag og kan ses til den 21. december.
Program for den 22. november 2009
Kl. 12.15-13.00
"Tekstil æstetik - nytolkning af dansk kulturarv"
Præsentation af bogen ved museumsleder Eskil Vagn Olsen, forlagsredaktør Lisbeth Tolstrup og forfatter Minna Kragelund
Kl. 12.00-16.00
Udstillingen "Tekstil æstetik - grafiske fortællinger i broderi og vævning"
Kl. 13.15-16.00
Workshop om filering (For tilmeldte deltagere)
Kl. 13.15
Velkomst v/Janne Christensen, Holbæk Museums Tekstillaug
Kl. 13.25
"Filering - historik og udtryk" v/Minna Kragelund
Kl. 13.40
Filering demonstreres og afprøves af deltagerne
Kl. 15.20
"Fascination af filering og trådens gang" v/billedkunstner og gobelinvæver Anette Blæsbjerg Ørom
Kl. 15.40-16.00
Afrunding og præsentation af "værker".
Pris:
Deltagelse i workshoppen koster 60 kr. Der vil være mulighed for at købe redskaber og materialer til fremstilling af filering, men medbring gerne selv materialer, metalrammer fx til billedvævning, syrammer, stofstrimler, stoppenåle, tegnestifter og mønstre samt bøger og evt. filerede genstande.
Begrænset deltagerantal til workshoppen (max. 20). Tilmelding på Butik@holbmus.dk
Tilmeldingen er først gældende efter indbetaling af 60 kr. på bankkonto 0520-1000188.
Husk at skrive Workshop og dit navn ved indbetalingen!
Mulighed for køb af drikkevarer og kage i museets café.
Arrangører:
Forlaget FiberFeber Holbæk Museum
http://www.fiberfeber.dk/ http://www.holbmus.dk/