På særudstillingen "Tekstil æstetik" vises hvide bondetekstiler fra 1800-tallet. Der fokuseres på tekstilernes udtryksmuligheder og brug af symboler på liv og død, tro og håb - symboler, der har været brugt over hele kloden i mange tusinde år.

Fra Midt- og Vestsjælland ses særligt mange broderier syet i net f.eks. knyttet i såkaldt filering, der er den samme teknik, som fiskerne bruger. I tekstilernes net er der syet pyntesting i forskellige mønstre, og broderierne fremstår ofte som grafiske fortællinger.

Udstillingen skal ses i sammenhæng med Minna Kragelunds nye bog "Tekstil æstetik - nytolkning af dansk kulturarv", hvori der vises genstande, der til daglig beror på de fem kulturhistoriske museer i Kalundborg, Sorø, Haslev, Greve og Holbæk.

Udstillingen er åben fra 22. november og kan ses indtil 22. december 2009

 

I årtierne omkring 2. verdenskrig opholdt tusinder af mennesker sig i Åmosen for at skære tørv til brug for brændsel til befolkningen og ikke mindst industrien. Med de mange mennesker opstod der et helt samfund med Klondikelignende tilstande. Her var både barakbyer, værtshuse, en daginstitution og et bordel. Særligt børnene levede ofte under kummerlige forhold, men for nogle af dem var der et lyspunkt. Ved Bodal Gods blev der oprettet en børnehave, der kunne tage sig af børnene, mens mor og far var beskæftiget i tørveindustrien. Fra livet i børnehaven findes mange beretninger og tegninger, der vidner om børnenes liv i mosen.

De store tørvegravninger i Åmosen havde stor betydning for brændselsforsyningen i årtier, men de fik endnu større betydning for vores kendskab til stenalderen. Tusindvis af oldsager blev frilagt af tørvegraverne og takket være eminente bevaringsforhold er utallige ben- og takredskaber fra stenalderen bevaret til vore dage. Ofrede og velbevarede lerkar samt spor efter hyttetomter hører med til at give et væsentligt mere nuanceret billede af stenaldermenneskenes liv og med moderne teknologi kan vi næsten se dem. Oplev bl.a. kraniet af Sjællands ældste mand og se, hvordan han kan have set ud for ca. 7000 år siden. Se også hvordan moderne arkæologiske undersøgelser i samarbejde med naturvidenskabsfolk kan give os helt ny viden om vores fortid.

Udstillingen om tørvegravningen er udarbejdet af etnolog Anne-Mette M. Andersen og Kalundborg Museum som en del af Åmosesamarbejdet mellem Kalundborg Museum, Sydvestsjællands Museum og Holbæk Museum. Holbæk Museum har udvidet udstillingen med fund og ny viden omkring arkæologien i mosen.

 

Kropsidealer har ændret sig markant gennem tiderne; ligeledes er der sket et vældigt ryk i menneskets opfattelse af, hvad der er etisk muligt, med hensyn til hjælpemidler.

Er det i orden at veje 120 kg eller skal man veje 50 kg? Hvorfor sidder kærligheden i hjertet og er der en forbindelse mellem krop og sjæl? Dette er spørgsmål som særudstillingen Corpus Culturae behandler gennem genstande som f.eks. en højfjelsol fra 1970´erne, kunstige knæ, hjerne i sprit, piercinginstrumenter og selveste Tante Møhges hørerør fra TV-serien Matador.

Som supplement til museets egne genstande, har Holbæk Museum lånt effekter fra bl.a. Medicinsk Museion og Det Kgl.Bibliotek.

Udstillingen er åben fra 12. juni kl. 14 og kan ses indtil 20. september 2009

 

Den gennemgående figur i særudstillingen er Henny Fredslund fra Tølløse. Henny var med sit første landsstævne på HAØ gymnastikholdet for unge piger i Vejle 1961 og er i øjeblikket i fuld gang med træningen til L2009, hvor hun er med på det landsdækkende DGI seniorhold.

Holbæk Museum har interviewet Henny om hendes oplevelser fra alle stævnerne og indlånt genstande, billeder og avisklip fra Henny og fra mange andre lokale landsstævnedeltagere.

Udstillingen er åben fra 26. juni til 20. september 2009

 

Indtil den 10. maj 2009 viser Holbæk Museum to udstillinger med broderier - dels fra Hedebo-egnen på Østsjælland, dels fra Holbæk-egnen.

Udstillingen "Hedebosyning - en verden af variationer" er sammensat af Greve Museum fra dens  righoldige samling af danske bondebroderier fra første halvdel af 1800-tallet.

Denne udstilling suppleres med udstillingen "Grafiske udtryk", der viser Holbæk Museums broderier fra samme periode. 

Til Hedebo-udstillingen foreligger et katalog i bogform skrevet af Greve Museums leder Henriette Buus.

Til Holbæk-udstillingen er der skrevet en guide, som kan ses her på hjemmesiden. Begge tryksager kan købes på museet.

 

Guide til udstillingen om hvide broderier fra Holbæk Museums samlinger.

 

Kom ind på Holbæk Museum søndag den 29. marts og vis dine klenodier frem.

Medlemmer af museets Tekstillaug vil være til stede for at give svar og bud på nogle af de mange spørgsmål og formodninger. Vi fortæller også om, hvorfor så mange mennesker samler og gemmer gamle sager i skuffer og skabe.

"Oplevelsesdagen" holdes i forbindelse med særudstillingen "Hedebosyning .- en verden af variationer" - og museets eneste krav til de medbragte ting er, at der er tale om hvide broderier. Det behøver altså ikke at være broderier fra bondekulturen; nyere broderier kan også medbringes.

Kom og vær med til en hyggelig og givende eftermiddag i selskab med andre broderi-ejere.

Holbæk Museums Tekstillaug

 

Det er 20 unikke kjoler og tilbehør i form af sko, vifter og hatte, som alle har tilhørt grevinde Astrid Ahlefeldt-Laurvig, der møder den besøgende på udstillingen Drømmekjoler og Kjoledrømme på Holbæk Museum. Alle udsøgt tænk og syet til en kvinde, som er nærværende i udstillingen i kraft af sin sikre stil og diskrete charme.

I 2001 skænkede greve Jørgen Ahlefeldt-Laurvig Holbæk Museum en samling enestående og eksklusive kjoler, som havde tilhørt hans mor. Kjoler og tilbehør havde indtil da været opbevaret i skabe og kister på Eriksholm - gemt og bevaret fordi de er af en exceptionel kvalitet, og fordi Astrid Ahlefeldt-Laurvig holdt meget af sine kjoler.

Op til udstillingen, som åbner den 15. juni, har museets tekstillaug udført et både stort og tålmodighedskrævende arbejde, der bl.a. har bestået i at vække de sarte stoffer til live ved hjælp af vandforstøvere, hårtørrere og efterfølgende forsigtig strygning.

De udstillede kjoler repræsenterer perioden fra 1920'erne til 1950'erne. Det er naturligt nok især selskabskjolerne, som er bevaret, og de sorte er klart i overtal. På den aktuelle udstilling ses både lange balkjoler og cocktailkjoler, som alle er skræddersyede - fortrinsvis i parisiske modehuse eller i modesalonen i Magasin du Nord. Udtrykket er enkelt og med mange smukke og raffinerede detaljer. Der er tale om skrædderarbejde af meget høj standard og lutter kostbare og eksklusive materialer. Her er alt fra tyndt fransk blondestof til kraftigt fed helsilke, plisseret silketyl, silketaft, crepe de chine, silkeorganza, chiffon, helsilke atlask, broderi anglaise og florlette Chantilly kniplinger.

 

Download grevindens slægtstavle her

 

Astrid Ingeborg Margrethe From Holm hed den privilegerede lille pige, som kom til verden den 16. oktober 1902 og blev døbt i Holmens kirke af provst Poul Fenger. Hendes mor, Anna Kirstine Ingeborg (født Mamsen), var en gratiøs, københavnerinde med stil og modesans, hendes far Christian Valdemar Albert From Holm en af samfundets spidser, generalkonsul og direktør for Det danske petroleumsselskab - det senere Esso.

Astrid var enebarn og voksede op i familiens store herskabslejlighed i Stockholmsgade. Somrene tilbragte familien i sommerboligen nord for København. Astrid var elev i Frk. Zahles skole, hvorfra hun tog mellemskoleeksamen i 1918. Året efter fulgte forlovelsen med den 10 år ældre greve Kai Frederik Sophus Ahlefeldt-Laurvig, søn af den tidligere udenrigsminister og selv i diplomatiet.

 

Efter brylluppet i 1920 bosatte parret sig i Christiania og opholdt sig 1921-23 ved ambassaden i Bruxelles, hvor Kai Ahlefeldt-Laurvig begge steder var legationssekretær. I 1923 flyttede parret tilbage til Danmark. Fra 1924-36 på godset Lindholt ved Skamstrup, hvor sønnen Jørgen blev født i 1924. I 1936 overtog parret Eriksholm gods. Astrid - som i øvrigt altid blev kaldt Adi - var engageret i Ingrid Indsamlingen i 1930'erne og var i 1950'erne medlem af Kvindeligt Marinekorps. Hun mistede sin mand i 1973 og døde på Eriksholm i 1979.

 

Hjem igen

I 2004 producerede Holbæk Museum særudstillingen "Bedre Byggeskik - Bevægelse og Bygninger", som siden har været vist på 8 forskellige museer rundt om i Danmark. Nu er tiden inde til atter at vise udstillingen i Holbæk, da emnet igen er blevet meget aktuelt. Holbæk Museum arbejder nemlig for at skabe et besøgs- og videncenter for Bedre Byggeskik i arkitekt Marius Pedersens tidligere bolig på Bakkekammen 45, og Bakkekammen er da også et tema, der tages op på udstillingen.

Udstillingen omhandler bevægelsen og landsforeningen "Bedre Byggeskik", stiftet 1915, og viser eksempler på tegninger fra markante arkitekter som Ivar Bentsen, Marius Pedersen og Harald Nielsen fra perioden ca. 1910-50. Den giver også et indblik i det arbejde der foregik i "Tegnehjælpen", Håndværkerskolen i Vallekilde og Bygmesterskolen i Holbæk.

Holbæk Museum har gennem flere år arbejdet med bygningskultur som regionalt speciale, og håber at denne "reprise" kan komme mange boligejere samt arkitektur- og kulturhistorisk interesserede gæster til gode.

Bedre Byggeskik Nu - Arrangementer i Odense og Aalborg
Bygningskultur Danmark og By og Land inviterer til to sjældent udbudte arrangementer med to af Danmarks eksperter i bygningskultur. Journalist og forfatter Peter Olesen fortæller om de spor, landforeningen Bedre Byggeskik satte lokalt i Odense og Aalborg omegn og giver eksempler på nænsom og misforstået bevaring. Forfatter og arkitekt Søren Vadstrup giver herefter indblik i den gode vedligeholdelse af Bedre Byggeskikhusene.

Der bliver budt på forfriskninger og lidt mad. Arrangementerne er gratis.

Se indbydelserne her: Odense og Ålborg

 

 

Besøg spaniolerprojektets hjemmeside her

I marts 1808 marcherede godt 30.000 udenlandske soldater ind i Danmark. Over halvdelen var spanske, de såkaldte spaniolere. Soldaterne var indbudt af den danske konge som allierede. Franske og spanske tropper skulle beskytte Danmark i en tid, hvor engelske orlogsfartøjer havde taget magten over bælter og sund.

De fremmede soldater var sendt af Frankrigs kejser Napoleon. Muligvis skulle de bruges i et angreb på Sverige. Angrebet blev dog aldrig gennemført og et halvt år senere gjorde hovedparten af de spanske allierede oprør mod den franske overkommando og afskrev sig den danske konge. Herefter vendte de hjem til Spanien ombord på engelske skibe.

Spaniernes ophold i Danmark var et kulturmøde, der satte sig spor i dansk litteratur såvel som i en folkelig bevidsthed om forskelle mellem en dansk og en sydlandsk væremåde.

 

Til jubilæumsåret 2008 produceres der en udstilling med originale genstande efterladt af spanske soldater i Danmark samt gaver til danske familier. Dertil kommer indlån fra Spanien samt malerier, tegninger, våben og beklædning fra tiden.

Udstillingen er et samarbejdsprojekt mellem Museet på Koldinghus, Langelands Museum, Roskilde Museum og Holbæk Museum. Den åbner i Holbæk, hvorefter den på skift vises på de øvrige museer.

Hvert af de fire museer har bidraget med genstande og fortællinger om den historie, der knytter deres bygninger og omgivelser sammen med begivenhederne i 1808.

Kolding fungerede som gennemfartssted for de udenlandske troppers indmarch. Her husker man især slotsbranden d. 28. marts 1808. Roskilde var vidne til en blodig kamp omkring palæet, hvor den franske general flygtede. Langelænderne fulgte den vanskelige manøvre, hvor hovedparten af de spanske tropper samledes på øen og siden forsvandt på britiske skibe. I Holbæk oplevede man de afvæbnede spanske officerer og så dem blive transporteret bort med krigsfanger. Her blev en efterladt spansk hest senere stammoder til den berømte Knabstrupper.

Besøg spaniolerprojektets hjemmeside